Træ - Historien og opbygning af træet

Træ - Historien og opbygning af træet

Træ - Historien og opbygning af træet

Hvad er træ egentlig? Og hvordan er træ opbygget? Det giver god mening for os at skrive om, da vi forhandler et stort udvalg af træprodukter. Fælles for alle vores træprodukter er, at de er udført i kvalitetstræ, som er godkendt og opført på en ansvarlig måde. Det er altså ikke træ, du kan plante den ene dag og fælde den anden. Vores træ står i mange år, før de bliver til de lækre produkter, som vi forhandler.

Hvad er træ?

Du går, cykler og kører forbi dem hver dag, men hvad er et træ? Et træ er en stamme, der begynder ved roden og danner grene og blade over jorden. Et træ opsamler energi via dets blade og grene, mens det benytter rødderne til at samle vand og mineraler. Rødder, blade og grene har en forholdsvis kort levetid. Den måde et træ overlever på, er ved at danne nye rødder, blade og grene. Du ser f.eks. bladene falde af træerne i efteråret og danne nye i foråret. Et træ er ret imponerende, da det i princippet ofte går ud, men redder sig selv ved at danne nye skud. Et træ kan overleve på denne måde i århundrede og endda årtusinder. Det ville være smart, hvis vi mennesker lige kunne skyde en ekstra arm ud, når den ene ikke lige fungerede som ønsket. Det kan vi desværre ikke, men det kan et træ. Et træ består primært af carbon, oxygen, hydrogen og nitrogen. En lille gruppe af træer kaldes en lund, mens mange træer samlet på et område kaldes en skov.

Hvordan er et træ opbygget?

Et træ består af mange lag, som alle er vigtige for træets eksistens. Yderst sidder barken, som blandt andet beskytter mod fysiske beskadigelser, udtørring m.m. Under barken sidder vækstlaget, der består af levende celler, som danner nye barkceller. Det er også vækstlaget, der danner nye årringe, som kan bruges til at bestemme træets alder. Herefter kommer splintveddet, der sender vand og mineraler fra roden og op til bladene. Herunder sidder hjerteveddet, som giver træet styrke, så det kan stå mange hundrede år frem. Efter hjerteveddet sidder kerneveddet, som primært bare består af døde inaktive celler. I midten af træet sidder marven, der dannes i træets første leveår, og som ikke vokser i tykkelse.

Hvor højt kan et træ blive?

Træer kan have mange forskellige højder, hvilket afhænger af flere ting. Dette gælder blandt andet træsort, placering af træ, forhold for træet m.m. Danmarks højeste træ er på 53,7 meter og står i Silkeborg. Verdens højeste træ er derimod 115,6 meter og står i Californien, USA. Alle træer bliver langt fra så høje, og det tager tid og gode forhold for et træ, før vi når de højder.

Hvor mange forskellige træsorter findes der?

Studier viser, at der findes over 60.000 forskellige træsorter rundt om i verden. Det er pænt mange, og en del flere end der f.eks. laves møbler i. Vi har møbler og andre interiørprodukter i 10-15 forskellige træsorter. Det lyder måske ikke at mange ud af de 60.000 forskellige arter, der findes, men vi er den webshop i Danmark, der har det bredeste sortiment af træprodukter i forskellige træsorter. Der er flere årsager til, at der benyttes et begrænset antal af træsorter. Nogle er blandt andet langt nemmere at arbejde med end andre. Der er også træsorter, der er meget udsatte, så de helt er fredet. Mange træsorter findes også kun på den anden side af kloden, så vi slet ikke ser dem i Europa.

Træsorter og deres styrker

Herunder har vi samlet et nogle eksempler på træsorter, som vores møbler f.eks. er udført i.

Egetræ

Egetræ er en flot lys træsort, som er yderst populær i de danske hjem. Eg er meget stærk og holdbar og egner sig derfor perfekt til møbler. Vores egetræsmøbler kan holde i mange år frem. Et egetræ bliver typisk 20-25 meter højt og er sjældent mere en 1 meter i diameter. I Danmark findes der naturligt stilkeg og vintereg, som de eneste arter.  

Valnøddetræ

Valnøddetræ har en flot mørk farve og er oplagt sammen med andre mørke møbler. Valnød er en meget stærk træsort, som især er meget udbredt i Nordamerika. Der findes ca. 20 forskellige arter af valnøddetræ.

Asketræ

Asketræ er lidt lysere end egetræ og ses ofte som et billigere alternativ til netop egetræ. Asketræ er et almindeligt skovtræ i Danmark. I Danmark har man målt asketræer helt op til 40 meter høje og har typisk en diameter på 1 meter.

Teaktræ

Teaktræ er en meget populær træsort, som især benyttes til havemøbler. Det skyldes træsortens styrke og vandafvisende overflade, som er god i alle slags vejrforhold. Et teaktræ er typisk 30-40 meget højt og har en diameter på 1-1,5 meter.

Akacietræ

Akacietræ har en meget varm lys farve og benyttes gerne til havemøbler. Et akacietræ bliver typisk 15-25 meter højt og er et meget hurtigvoksende træ

Mahognitræ

Mahogni har en flot mørk farve og er et tropisk træ. Træsorten er ikke så udbredt i Danmark, hvilket skyldes, at den ikke vokser i nærheden, men primært i Amerika. Mahogni er en meget stærk og holdbar træsort.

Dette var kun et udpluk af de mange forskellige træsorter, som vores møbler er udført i.

Hvem står bag dette blogindlæg?

Du har måske søgt efter nyttigt info, og er lidt i tvivl om, hvem vi er? Vi har nævnt det et par gange i indlægget, men Wood To You er en dansk webshop, der forhandler et stort udvalg af møbler og produkter til boligen. Fælles for dem alle er, at de er udført i flot kvalitetstræ.

Læs vores mange andre blogindlæg her

Tilføj en kommentar

* Skal udfyldes

Bemærk venligst at kommentarer skal godkendes, inden de vises