Er du på udkig efter et nyt sofabord i træ? Et sofabord kan fås i mange forskellige træsorter, former og størrelser, så det kan være svært at vælge, derfor har vi lavet den guide til valg af sofabord i træ. Læs med her, så du kan finde det sofabord, som du drømmer om.
Hvilket træsort skal mit sofabord være i?
Det første som du skal overveje er hvilken træsort, som dit sofabord skal være i. Hos os kan du finde sofaborde i mange forskellige træsorter, men hvilken træsort er det rigtige valg? Det afhænger selvfølgelig meget af smag, og hvordan resten af dit hjem er indrettet, men vi vil her beskrive forskellene på nogle af de træsorter, som vores sofaborde kan fås i.
Sofabord i egetræ
Egetræ er klart den mest populære træsort hos os, og det gælder alle møbler ikke kun sofaborde. Det er der en god grund til. Vælger du et sofabord i egetræ, får du nemlig et bord i høj kvalitet i en smuk lys farve. Egetræ har desuden en flot struktur, som er synlig på flere af vores sofaborde. Med et sofabord i egetræ får du et møbel, som kan passe sammen med stort set alle andre farver og materialer. Derudover får du et sofabord i høj kvalitet, som du kan have glæde af i mange år frem. Desuden findes vores sofaborde i egetræ i et stort udvalg af former og designs, så du nemt kan finde et, som matcher dine behov.
Sofabord i valnøddetræ
Er du på udkig efter et sofabord i en lidt mørkere træsort, så skal du vælge et i valnøddetræ. Et sofabord i valnød har en smuk mørk farve og en unik struktur, som vil pynte i stuen. Valnøddetræ er typisk dyrere end andre træsorter, så er du på udkig efter et billigt sofabord, så er det ikke et i valnød, som du skal vælge. Går du med et sofabord i valnøddetræ, så får du et anderledes sofabord, som alle andre ikke har. Derudover får du et sofabord i høj kvalitet.
Sofabord i asketræ
Et sofabord i asketræ er en smule lysere end egetræ, men ellers så minder de meget om hinanden i struktur og kvalitet. Asketræ er typisk en smule billigere end egetræ, så er du på udkig efter at spare lidt penge, så kan det være en mulighed. Ulempen ved asketræ er, at der ikke er så mange producenter, som arbejder med det. Derfor findes der ikke sofaborde i asketræ i alle størrelser og former.
Sofabord i teaktræ
Du kender sikkert teaktræ fra havemøbler, men det er også muligt at få sofaborde i denne træsort. Teaktræ er en holdbar træsort, som også er super modstandsdygtig overfor vand. Teaktræ har typisk et lidt mere rustikt udseende, så har du mange antikke møbler, så vil det passe rigtig godt ind. Er din indretning meget moderne, så vil et sofabord i teaktræ typisk passe mindre godt ind.
Sofabord i mahogni træ
Et sofabord i mahogni træ er et bord i høj kvalitet, som kan holde i mange år frem. Det er en forholdsvis dyr træsort, så derfor er et sofabord i mahogni træ nogle at de dyreste sofaborde, som vi tilbyder. Til gengæld så får du et sofabord i meget høj kvalitet, som alle formentlig ikke har stående derhjemme. Så kan du godt lide at skille dig lidt ud, så er et sofabord i mahogni træ et godt valg.
Hvad er bedst massiv træ eller finer?
Som du nok allerede har lagt mærke til, så kan du både få sofaborde i massiv træ og i finer. Men hvad er forskellen? Et sofabord i massiv træ er udført i ren og 100% ægte træ. Det vil sige, at hele bordpladen og bordbenene er i træ. Med et sofabord i finer, så er det typisk en MDF bordplade, som er belagt med et lag træ. Med et sofabord i finer, er det altså kun en del af sofabordet, som er udført i 100% træ. I forhold til pris og kvalitet er der forskel på finer og massiv træ. Et sofabord i finer er typisk billigere end et i massiv træ. Det skyldes, at der er anvendt billigere materialer, og at det kun er lidt af bordet, som er udført i den valgte træsort. Vælger du et sofabord i massiv træ, vil det derfor være en smule dyrere. Til gengæld er kvaliteten en del bedre, så det kan holde længere tid. Derudover får du et mere solidt og eksklusivt sofabord, som har et mere naturligt design.
Hvilken form og størrelse skal mit sofabord være i?
Vores sofaborde kan fås i mange forskellige former, designs og størrelser. Der findes mange forskellige varianter, så du kan finde lige præcis det bord, som passer til dig og din indretning. Ulempen ved at der er så mange forskellige varianter er, at det så kan være svært at vælge. For skal sofabordet være rundt, firkantet, ovalt eller trekantet? Selve formen afhænger lidt af smag, men også hvilken sofa det skal stå ved. Har du en stor sofa med en chaiselong, så vil det være oplagt at gå med et aflangt firkantet sofabord. Det er vigtigt, at man kan nå sofabordet, lige meget hvor man sidder i sofaen, så alle har mulighed for at stille kaffekoppen eller nå chips skålen. Ved en lidt mindre sofa eller hvis sofabordet skal stå ved siden af sofaen, så kan det være oplagt at gå med et rundt eller trekantet sofabord. Fordelen ved et rundt sofabord er, at det har et lidt enklere design og er nemmere at komme rundt om. Der er altså ingen skarpe kanter, som du kan ramme mod. I forhold til størrelsen på dit nye sofabord så afhænger det meget af hvor stort et bord, som du har plads. Det er en god ide at måle op i stuen, inden at du bestiller dit nye sofabord. Sæt eventuelt et par ting på gulvet, som svarer til den størrelse, som det sofabord du kigger på har. På den måde kan du få en bedre fornemmelse af størrelsen på dit kommende sofabord.
Se alle vores sofaborde i træ her