Alle lamper i træ
Er du på udkig efter en ny loftlampe, bordlampe eller væglampe? Så se vores flotte lamper i træ. Vores lamper kan fås i mange designs, størrelser, træsorter og farver, så der er lidt for enhver smag.
Unikke lamper i træ
Hos Wood To You forhandler vi et bredt udvalg af smukke, anderledes og funktionelle lamper i træ. Alle lamperne er fremstillet af kvalitetstræ, hvilket sikrer en lang levetid. Vi har primært indendørslamper til belysning af både stue, køkken, soveværelse, entre og børneværelse. Vi har også et par enkelte udendørslamper i træ. En udendørslampe kan skabe en hyggelig belysning på de sene sommeraftener og de mørke vinterdage.
Vores lamper kan fås i mange forskellige designs, farver, træsorter og størrelser, så du kan finde en, der matcher dine behov og dit rum.
Hvorfor vælge en lampe i træ?
En lampe i træ er super smuk at have hængende eller stående. Den matcher flot sammen med dine andre møbler, så den ikke ødelægger indretningen. Mange lamper i metal, plastik eller glas passer slet ikke til f.eks. dit spisebord eller skrivebord. Derudover får du et noget anderledes og naturligt design, når lampen er i træ. Da vores lamper er udført i kvalitetstræ, får du også en lang levetid, så du kan få glæde af lampen i mange år frem. På nuværende tidspunkt er der heller ikke enormt mange lamper i træ rundt i de danske hjem, så hvis du ønsker at skille dig lidt ud eller være på forkant med tidens trends, så er en lampe i træ også en god mulighed for dig.
Loftlamper i træ
En loftlampe monteres i loftet og sidder enten helt op til loftet eller hænger ned i en ledning eller wire. Vores loftlamper kan både benyttes over spisebordet, køkkenbordet, i hyggehjørnet eller et helt fjerde sted. Vores lamper giver et behageligt lys, så rummet bliver godt lyst op. Vi har både lamper med en hyggelig belysning til hjørnet i stuen eller mere kraftige lamper, som giver et godt lys over spisebordet.
Bordlamper i træ
En bordlampe er oplagt til skrivebordet, natbordet, kommoden, vindueskarmen m.v. En bordlampe giver et godt lys i et afgrænset område i rummet. Det kan være til at få oplyst dokumenter, du har liggende på skrivebordet eller som et afdæmpet lys på sengebordet. En bordlampe kan tændes, lige der hvor du sidder, så du skal ikke rejse dig op for at tænde loftlyset. Derudover kan det være mere behageligt, med lys der hvor du sidder, i stedet for i hele rummet. En bordlampe er også billigere at have kørende end en loftlampe, så det er en ekstra bonus.